Efter lang tids blogpause er det vist på tide at få lidt gang i bloggen igen. Det kommer stadig til at handle om mad, ingredienser, smag og madens kemi, sandsynligvis med et sidespring til andre interessante emner af og til.
Så læs med, hvis du har lyst!
Jeg tror at en heks lagt en forbandelse over mig. Nu er jeg to gange indenfor 15 timer blevet udsat for forskellige kasseapparaters hetz mod min person.
1. Jeg handlede i Rema i aftes, og efter at have stået i kø i mindst to timer (sådan føltes det i hvert fald), ville kassen lige pludselig ikke scanne min allersidste vare på båndet. Den unge kasseassistent prøvede mange gange, tilkaldte hjælp som også forsøgte uden held, der blev logget ud(!) og ind igen, kassen blev lukket ned og startet op igen, alt sammen uden resultat, alt i mens køen voksede og jeg kunne mærke de andre kunders blikke som knive i min ryg. En tredje person kom til, og fik den idé at de da kunne åbne en anden kasse. God idé. Hele køen bevæge sig over til den nyåbnede kasse, men jeg lige måtte pakke alle min varer sammen igen (inklusive dem der var pakket i net og poser), før jeg kunne stille mig over bagest i den nu mindst 100 m lange kø.
2. Her til morgen spottede jeg en vældig favorabel pris på 95 blyfri, og besluttede at tanke inden arbejde, da prisen meget ofte er 1 krone dyrere om eftermiddagen. Her gik kasseapparatet så også i sort da ekspedienten ville scanne en pakke V6 jeg lige skulle have med også. Der blev trykket på mange knapper, indtil naboekspedienten kigger op og siger “Det er fordi jeg lige har …(et eller andet jeg ikke forstod)… på dette apparat, og de snakker jo sammen!” Ahh, derfor! Det tog også lige en genstart, og mange forgæves forsøg på at scanne den stakkels pakke tyggegummi. Jeg foreslog at jeg da bare kunne springe tyggegummiet over, hvis det ville hjælpe. Men nej, kasseapparatet kunne heller ikke tale med standeren. Det tog en 10 minutters tid, selvom det føltes meget længere. Og køen bagved voksede…
Én gang til, og jeg vil begynde at opfatte det som noget personligt.
Vi har ca. 1 kvadratmeter jordbærplanter i haven, men de er godt nok produktive. I går fik jeg samlet et lille kg jordbær, og der er stadig mange som er helt grønne. Herligt!
Vi skulle have koldskål, og Anders ville gerne have jordbær til. Jeg er nu ikke så meget for den kombination, jeg foretrækker jordbærene alene eller med vaniljeis fra Vebbestrup :-) Der står en stor rosmarin, som dufter himmelsk, lige ved siden af jordbærbedet. Duften gik godt til smagen af friskplukkede jordbær, så jeg gad vide om det er en kombination der rykker?
En hurtig søgning på google viser at jeg ikke er den første der har tænkt i de baner. Rosmarin-jordbærsyltetøj lyder slet ikke dårligt. Eller bagte jordbær med lavndel og rosmarin. Jeg forestiller mig nu noget med friske jordbær. Det må jeg vist tænke over.
Siden Anders blev kasserer i Liberal Alliance Fyn har han fået post, som vi er lidt uforstående overfor. Et eksempel er bladet Visitor, som er branchemagasin for hotel-, restaurations- og turisterhvervet i Danmark. I maj-nummeret var en artikel med titlen: “Grander-vand har særlige egenskaber”. Det lød jo spændende. Grander-vand er opfundet af en østriger ved navn Johan Grander, og skulle efter sigende have helt fantastiske egenskaber. På hjemmesiden nævnes bl.a.:
Og hvordan får man så dette vidundervand? Jo, det skal naturligvis blot vitaliseres! Alt hvad der behøves er en gennemstrømningsboks, som indeholder “indkapslet informationsvand”, der er “særligt højkvalitetsvand fra en østrigsk bjergkilde”. Vandet ledes altså igennem en boks, hvor det udsættes for kvalitetsvand. På hjemmesiden står endvidere:
“Den originale Grander Vandvitalisering bygger på informationsoverførsel. Intet bliver tilsat og intet bliver fjernet fra vandet.”
Så blot ved at lade vand “se” det østrigske kvalitetsvand, bliver det vitaliseret, og tilegner sig en lang række fantastiske egenskaber! Det er jo nærmest trylleri!
Det er i og for sig i orden at man prøver at sælge sådan en omgang snyd til folk, som villigt lader sig tage ved næsen. Men at kalde det videnskabeligt bevist at det virker, når der ikke findes EN ENESTE videnskabelig artikel om Grander-teknologien, det er at gå over stregen. Jeg har ikke noget i mod at folk tror, og dette er intet andet end “religion” på linje med biodynamisk landbrug o.lign., men man skal ikke retfærdiggøre troen med henvisning til videnskab. En østrigsk biolog har sågar fået rettens ord for at det er i orden at kalde Grander-teknologien for pseudovidenskabeligt humbug.
Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal le eller græde. Le, fordi det er urkomisk og giver anledning til et godt grin (det skulle jo også være så sundt), eller græde, fordi der tilsyneladende er mennesker, der har brug for at tro på den slags mirakler, og andre der er hensynsløse nok til at udnytte det.
I artiklen i Visitor fortæller indehaveren af Café Europa i København hvordan kaffe og kakao smager meget bedre når det laves med Grander-vand. Og fordi de vil vise at vandet har værdi, er de begyndt at tage penge for det Grander-vand, der sælges i caféen. Tja, dér går min grænse. Jeg har været på Café Europa for sidste gang!
I aftes lavede jeg fiskefrikadeller, og havde købt nye kartofler og blomkål at få til. Den basilikum jeg såede for et par måneder siden er klar til at blive spist nu, så jeg lavede en grov urtepesto af basilikum, dild, persille, forårsløg, rapsolie (den fra Lehnsgaard, naturligvis 
), æblecidereddike og friskkværnet peber. Det blev hældt over de kogte kartofler og blomkål. Smagte fantastisk! Og det passede perfekt til fiskefrikadellerne, som bla. også indeholdt hakket, frisk dild. Det skal vi i hvert fald have igen
Krydderurterne trængte til lidt vand i aftes, og i den forbindelse opdagede jeg at jeg faktisk har temmelig meget koriander. Jeg havde helt glemt at jeg såede koriander, men nu hvor jeg tænker over det, kan jeg da godt huske, at jeg kom til at tabe posen med frø i bedet. Det er nærmest kommet op som ukrudt! Dejligt! Koriander er afgjort en favoriturt
Jeg tror jeg skal have koriander i morgenomeletten
Jeg har fået nyt køkkenlegetøj. En lille ting (7×12 cm), som jeg har ønsket mig. Mest fordi den er cool at have Det er >>fanfare<< en køkkenvægt! Det særlige ved den er at den kun kan veje max. 80 gram, men så er dens nøjagtighed til gengæld 0,01 g. Kun et babyskridt fra at være en “rigtig” analysevægt
Tja, lidt nørd er man vel altid…
Jeg sidder på vej til svømmehallen her i morges og hører nyheder på NovaFM, da der kommer et lille indslag om hvordan vi danskere rigtigt forkæler os selv her midt i finanskrisen. Vi synes det er så synd for os, at vi har brug for lidt luksus. Og hvor går vi så hen og får det? På 7 eleven, naturligvis! Jeg mener, hvor ellers? Jeg var ved at få mit vandhanevand galt i halsen! Her gik jeg og troede at forkælelse var at tilberede og indtage en lækker hjemmelavet middag, at drikke et glas af en god single malt whisky, at spise et stykke Valrhona-chokolade eller at blive puslet om af manden en gang i mellem…
Der er tydeligvis noget jeg helt har misforstået.
Så skete det igen! Min puls begynder at stige, der er et vredesudbrud på vej, og jeg får sådan en trang til at tage Organic Chemistry, Gummibiblen, General Chemistry eller en anden af mine temmelig tunge kemibøger, og slå en journalist i hovedet med! Denne gang er det den journalist som i et anfald af sensationsmageri forsøger at skræmme os med overskriften: Cremen til kroppen er fuld af kemi! Måske kunne slaget overføre en smule viden til hendes hjerne…
Øv! Jeg bliver så ked af det på mit fags vegne når dets titel, fuldstændig ufortjent, benyttes, og dermed opfattes, som et skældsord. Det kan da godt være at alle de der testede hudcremer er fulde af kemi, men det er så sikkert som “amen” i kirken at den der er mærket økologisk, naturlig, parfumefri og fri for allergifremkaldende stoffer er AKKURAT lige så fyldt med kemi. Det at fremstille cremen er kemi. Alle naturlige og unaturlige stoffer er KEMI!! Desværre er sådanne ignorante tåber med til at skabe en irrationel angst for et eller andet (for dem) udefinerbart kaldet “kemi”. Kemi forbindes med alt hvad der er dårligt. Og folk tror at så snart de køber et produkt “uden kemi” så er det sundt og godt for dem, hvilket absolut ikke er sandt.
Hvorfor kan de dog ikke lære at sige “sundhedsskadelige kemiske forbindelser”?
Jeg er nu chokoladefri på 10. dag. I går gik jeg endda rundt i SuperBests slikafdeling og kiggede på chokoladen, og selvom jeg var begyndt at blive småsulten, så lod jeg mig ikke friste. Jeg er åh, så stolt af mig selv 
