Rød mayonnaise

Mayonnaise ER faktisk en lidt fantastisk substans. En meget stor procentdel olie som er emulgeret ned i lidt æggeblomme. Æggeblommen består af vand, fedtstoffer (lipider) og proteiner. Tilsammen danner disse ingredienser en såkaldt olie-i-vandemulsion. Hvis man har prøvet at ryste olie og eddike (vandbaseret) sammen til f.eks. en dressing, vil man vide at efter en tids henstand vil dressingen skille ad i en olie- og en vandfase. Dette er fordi olie og vand ikke er blandbare væsker. Årsagen til at det samme ikke sker med mayonnaise skal findes i de lipider og proteiner der er i æggeblommen. De fungerer som emulgatorer, altså kemiske stoffer der lægger sig på grænsefladen mellem oliedråberne og vandet og forhindrer at de flyder sammen. Ved at farve olien med et fluorescerende farvestof, kan man i et fluorescensmikroskop tage billeder af mayonnaisen og se hvordan den ser ud “indeni”. Sådna noget gik vi af og til og hyggede os med i laboratoriet på universitetet :-) På billedet ses olien som røde dråber. Ret cool, ik’?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>