Mayonnaise

Vi holdt påskefrokost for familien Langfredag. Traditionen tro skulle der være æg og rejer med mayonnaise. Anders har efterhånden helt overtaget tjansen med at røre mayonnaise, så naturligt nok var det en opgave han med det samme satte sig på. Det er så nemt:

  1. Hæld en pasteuriseret æggeblomme (stuetemperatur) op i en skål
  2. Tilsæt olie under omrøring (først dråbevis, dernæst større volumener ad gangen), der skal bruges 1-2 dl olie pr. æggeblomme, afh. af smag af behag
  3. Smag til med salt, peber og hvidvinseddike

Vi foretrækker at bruge rapsolie, da det giver en meget mild mayonnaise. Man kan sagtens bruge andre slags olier; solsikkeolie er ikke så tosset, og hvis man er vild med olivenolie kan man også bruge det, blot skal man være opmærksom på at det smager meget igennem. Et hit til en rejemad er en mayonnaise hvor noget af den neutrale rapsolie er erstattet af Lehnsgaards rapsolie med citron – MUMS!

Nå, tilbage til påskefrokosten. De elskede Anders’ hjemmelavede mayonnaise og blev behørigt imponerede over den. I det hele taget er det så nemt at imponere folk når man laver sådanne ting selv, de må jo have en forestilling om at det er meget svært. Det er det ikke. Og ved at vælge ordentlige råvarer er mayonnaise heller ikke så usundt som mange går og tror. Det er jo ikke andet end en lille del æggeblommer, og så en meget stor del vegetabilsk olie, som indeholder de nok så velkendte umættede fedtsyrer, som har gavnlige effekter på vores helbred. Så det vil vi have i baghovedet når vi nyder vores gode, hjemmelavede mayonnaise :-)

Gad vide om man kan lave en chokolademayonnaise?

Dette indlæg blev udgivet i Ingredienser. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Mayonnaise

  1. Anders skriver:

    Du finder bare en passende emulgator i kakaobønnerne, så skal jeg nok røre rundt :D

  2. Ole skriver:

    Chokolademayonnaise – det må være nærtbeslægtet med Nutella..

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>