Blå konditorfarve, eller rettere den blå komponent som hedder Brilliant Blue FCF, har tidligere været forbudt i Danmark, men er nu blevet dømt uskadelig, og kan købes i næsten ethvert supermarked. Som stor fan af lilla i alle nuancer klappede jeg i mine små hænder og tænkte at nu kunne jeg endelig lave lilla julekonfekt! Men desværre bliver blå + rød ikke altid lilla, i tilfældet frugtfarve bliver resultatet brunt. Og så kan man da lige så godt bruge chokolade
Jeg har også observeret at det er ualmindeligt svært at vaske af hænderne. Selvom Brilliant Blue er opløseligt i vand, så trænger det også ind i rynker og revner i huden (og i træ), hvor det ikke så nemt nås med vand og sæbe. Billedet viser min ene hånd efter ca. 15 minutters vask med mange hold sæbevand. Så, brug af handsker kan anbefales!
Blåt er godt
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.