Kasseapparater

Jeg tror at en heks lagt en forbandelse over mig. Nu er jeg to gange indenfor 15 timer blevet udsat for forskellige kasseapparaters hetz mod min person.

1. Jeg handlede i Rema i aftes, og efter at have stået i kø i mindst to timer (sådan føltes det i hvert fald), ville kassen lige pludselig ikke scanne min allersidste vare på båndet. Den unge kasseassistent prøvede mange gange, tilkaldte hjælp som også forsøgte uden held, der blev logget ud(!) og ind igen, kassen blev lukket ned og startet op igen, alt sammen uden resultat, alt i mens køen voksede og jeg kunne mærke de andre kunders blikke som knive i min ryg. En tredje person kom til, og fik den idé at de da kunne åbne en anden kasse. God idé. Hele køen bevæge sig over til den nyåbnede kasse, men jeg lige måtte pakke alle min varer sammen igen (inklusive dem der var pakket i net og poser), før jeg kunne stille mig over bagest i den nu mindst 100 m lange kø.

2. Her til morgen spottede jeg en vældig favorabel pris på 95 blyfri, og besluttede at tanke inden arbejde, da prisen meget ofte er 1 krone dyrere om eftermiddagen. Her gik kasseapparatet så også i sort da ekspedienten ville scanne en pakke V6 jeg lige skulle have med også. Der blev trykket på mange knapper, indtil naboekspedienten kigger op og siger “Det er fordi jeg lige har …(et eller andet jeg ikke forstod)… på dette apparat, og de snakker jo sammen!” Ahh, derfor! Det tog også lige en genstart, og mange forgæves forsøg på at scanne den stakkels pakke tyggegummi. Jeg foreslog at jeg da bare kunne springe tyggegummiet over, hvis det ville hjælpe. Men nej, kasseapparatet kunne heller ikke tale med standeren. Det tog en 10 minutters tid, selvom det føltes meget længere. Og køen bagved voksede…

Én gang til, og jeg vil begynde at opfatte det som noget personligt.

Dette indlæg blev udgivet i Brok. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>